Efter at have været i forståelsesfasen et godt stykke tid, har vi så småt bevæget os over i ideudviklingsfasen. Vi har nu fundet kernen af vores udfordring, nemlig at det psykiske arbejdsmiljø har været under pres, mens corona har huseret i verden. Med det i mente, kunne vi nu bevæge os ind i ideudviklingsfasen, og begynde at idegenerere og udvikle vores koncept, så vi var klar til realitets fasen som næste step i FIRE-design modellen. Mens vi har været optaget af vores forståelsesfase, har vi brugt metoder fra ideudviklingsfasen, for at indsnævre feltet til en udfordring. Vi har blandt andet brainstormet og brugt divergent og konvergent tænkning til at finde frem til udfordring.
Ved ideudviklingsfasen, har vi både mødt benspænd, brainstormet, været nytænkende og brugt divergent og konvergent tænkning, til at præcisere vores udfordring.
Oprindeligt havde vi tænkt, at vi fysisk ville komme ud til nogle institutioner og sajdsmmen med pædagogerne skabe god arbejdstrivsel. Vi blev mødt af, at det ikke var muligt og komme ind på matriklen og derfor kunne vi ikke gøre som oprindeligt tiltænkt. Så der startede en nytænkning proces, hvor vi blev klogere på hvad målet var, og hvordan vi kan skabe værdi for nogle, uden at komme ind på institutionerne. Vi brugte The lemonade principle, som en måde at justere og tilpasse vores idé til udfordring. Vi kom i alliance med BUPL, og efter at have snakket med dem, og skabt forbindelser, fik vi flere ideer til vores mål at hylde og anerkende pædagoger.
Vi gik i divergent tænkning, for at brainstorme udførelsen af vores hyldest. Prøvede at designe vores share boxes, skabe forbindelser i forhold til vi skulle på gaden, og lavede plancher, for derefter at gå over til konvergent tænkning, for at indsnævre vores fokus.
Nu er vi snart klar, til at gå på gaden med vores prototyper af shareboxes.
Litteratur:
Rohde, L., & Boelsmand, J. (2016). Innovative studerende. Egmont: Lindhardt og Ringhof.
Comentarios