
Velkommen til!
Vi er Nôd-patruljen. Vi er fire medlemmer af denne gruppe, George, Line, Julie og Rebecca, og sammen udformer vi en udfordring skabt af Covid-19. Vi hjælper nogen i nød, deraf navnet.
Da vi skulle etable gruppen, skulle vi finde ud af, hvem er vi som gruppe, og hvad kan vi sammen. Til opstartsfasen benyttede vi os af Sarasvathys teori om effektueringslogikken inden for entreprenørskabsprocesser. Vi brugte Bird-in-hand princippet, som første step af vores gruppe etableringsfase.
"Bird-in-hand. Skab muligheder og udfør handlinger med udgangspunkt i de midler de har til rådighed her og nu, udfra hvem er jeg, hvad ved du og hvem kender du." https://innovation.sites.ku.dk/model/sarasvathy
Det prøvede vi som gruppe. Vi tog en runde hver især, hvor vi aktivt lyttede til hinanden fortalte hvem er vi, og hvad kan vi bidrage med. Vi tog yderligere en runde, hvor snakken handlede om, hvem vi havde i vores netværk. Fra vores praktikker, havde vi et bredt netværk. Lige fra vuggestue og børnehave, til skoler, døgntilbud, bosted med mere. Vi kommer alle med vores habitus, erfaringer, styrker og svagheder, som gavner et godt gruppearbejde.
Vi fandt ud af, at en af vores fælles svagheder, er at vi alle er perfektionister. Alt skal være perfekt, inden vi går i gang med et projekt. Det kan derfor godt være en langsommelig proces at opstarte et nyt projekt. Med det sagt, kommer vi til at lære, udvikle og udfordre os selv utroligt meget igennem dette valgfag. Vi skal turde at kaste os ud i et projekt, hvor alt ikke altid er planlagt og tilrettelagt til punkt og prikke. For det er der, der er plads til udvikling og evaluering.
Vi besidder mange styrker, blandt andet evnen til at se vores svagheder og arbejde ud fra dem. Vi laver grundigt og effektivt forarbejde, inden vi tilgår noget. Vi er alle meget refleksive, og gode til at tænke tingene igennem. Vi besidder den samme arbejdsmoral og vilje. Vi er fyldt med ideer, og vi har en legende tilgang. Det ses blandt andet i vores gruppenavn, vores forfatternavne som er StrwberryFanatic, Pekaline, Hassel-Julie og Waltnut-becca.
Da vi skulle uddele roller, som en del af vores forståelses fase i FIRE-modellen, brugte vi fire forskellige hatte til fire forskellige roller.
Til slut vil vi bare sige, vi håber du vil finde glæde i vores blog :)




George A. Work
(aka StrwberryFanatic)
Hej med jer, jeg hedder George og er vild med jordbær specielt hvis de ligger oven på en jordbærtærte!!
Jeg tror mit sjæledyr er en guldfisk da jeg sjældent kan fokusere på en enkelt interesse i længere tid ad gangen, men det betyder også at jeg hele tiden prøver nye ting.
Jeg elsker at kaste mig ud i noget jeg ikke kender om så det er at lave sushi, bygge halvtag, brygge cold brew kaffe eller skabe en blog.
%2520.jpg)
Line H. Nielsen aka. Pekaline
Goddaw. Jeg hedder Line, og jeg er 25 år ung. Jeg er lidt af en omvandrende jukebox, hvilket gør mig til en særdeles underholdende co-driver. Derudover elsker jeg at rejse og prøve nye ting med holdningen "vi prøver lige, og så ser vi, hvordan det går".
Fun fact: jeg er en temmelig habil træ/brændekløver!

Rebecca Thomsen aka. Walnut-becca
Hej. Jeg hedder Rebecca, og jeg er 24 år. Jeg bor sammen med min kæreste og min hund (ham på billedet). Jeg har et kæmpe hjerte, der banker for dyr, natur og gøre en forskel for andre. Jeg elsker at være kreativ, kaste mig ud i nye projekter. Mine hobbyer er hækling, bagning og mange gåture i naturen.
Min ynglings nød er en valnød, deraf navnet.
.jpg)
Julie Andersen aka. Hassel-Julie
Mit navn er Julie og jeg er 24 år. Jeg elsker naturen og løber og cykler en del. Når jeg ikke bruger tid med venner og familie, så har jeg også en del hobbyer. Jeg kan godt lide at lave kreative projekter som at tegne, sy og pynte kager. Derudover bager jeg en del. Jeg er generelt rigtig god til at fylde min tid ud, så man hører sjældent, at jeg brokker mig over at jeg keder mig.