Den første fase I FIRE-modellen er forståelsesfasen. Den går kort sagt ud på at formulere et problem der kræver en løsning, opsøge viden om problemet og til sidst undersøge om andre forstår problemet på samme måde.
Når et problem opstår i praksis er den naturlige indskydelse med det samme at finde en løsning og implementere så hurtigt som muligt. Denne fremgangsmåde har en unægtelig logik, da det ideelt set ville forkorte problemets løbetid og derved formindske den samlede skade det forårsager. Dog fører denne tilgang sjældent til innovative løsninger da det ofte kræver tid og ressourcer at finde nye måder at gøre tingene på. Det betyder at man vælger en løsning der allerede eksisterer som man hurtigt kan kopiere ind i den aktuelle sammenhæng, hvilket kan være en fornuftig og simpel løsning, men det er ikke altid den bedste.
Det er ligesom at købe et brugt jakkesæt frem for at få et skræddersyet. Det brugte er billigt og selv om det er en smule for lang i ærmerne kan er det være et godt valg hvis det er til et kostume og kun skal bruges en gang. Dog skal jakkesættet sidde rigtigt hvis man skal på date med sin sjæleven og når jakken først er syet, har man noget der passer perfekt hvis man skulle ud på stævnemøde nr. 2.
Forståelsesfasen har med andre ord til hensigt at kurere os for ”Primus optimus” tænkning, altså det at antage at den første ide altid er den bedste og give de bedste forudsætninger for at turde at vente til man finder en der er bedre. Forståelses fasen består af fem delprocesser:
F0: Formulering af det faglige problem der skal findes en løsning på.
F1: Forståelse af problemet gennem tilegnelse af eksisterende bearbejdet viden, som f.eks. teori og andres indsamlede og analyserede empiri.
F2: Forståelse af problemet gennem undersøgelser i og af verden, f.eks. gennem systematisk indsamlet empiri i form af egne observationer og interviews.
Bearbejdelse og organisering af viden: Den viden der er blevet samlet i alle faserne skal organiseres så den kan huskes og anvendes
Præcisering af problemformulering: Kun når man har fået tilstrækkelig viden kan man formulere et problem man kan designe en løsning til. Den kommer formodentlig til at se noget anderledes ud fra den man havde i F0.
Selvom faserne virker til at være beskrevet lineært skal man være opmærksom på at det i praksis ofte er en mere cirkulær proces, hvor man skifter frem og tilbage imellem delprocesserne der er den mest aktuelle på det givne tidspunkt.
Literatur:
Rohde, L., & Boelsmand, J. (2016). Innovative studerende. Egmont: Lindhardt og Ringhof.
Comments