top of page

"This group is on FIRE-design"



FIRE-design

FIRE-design er en fasemodel inddelt i fire faser:

Forståelse

Idéudvikling

Realisering

Evaluering


En fasemodel gør det nemmere at forstå og tilrettelægge en innovationsproces, da den på denne måde deles op i mindre dele. Det betyder dog ikke at faserne skal følges slavisk, eller at elementerne ikke må gentages. Denne enkle model er god til at stille skarpt på centrale elementer i en kompleks proces (Rohde, Lilian, Boelsmand, Jens; INNOVATIVE STUDERENDE (2016)).


Her er en kort gennemgang af de fire faser, da en mere uddybende forklaring samt kobling til gruppens egen praksis kan læses i andre blogindlæg på siden. Hver fase har sine egne metoder og er underopdelt i flere processer.


Forståelsesfasen

Her stiller vi skarpt på en på en udfordring eller problemstilling, som skal løses, og man undersøger dette problemfelt med udgangspunkt i tilgængelig viden samt empiriske undersøgelser.


Idéudviklingsfasen

Her danner vi hypoteser om mulige løsninger.


Realiseringsfasen

Her udformes løsninger konkret samt afprøves med en målgruppe/bruger.


Evalueringsfasen

Her afsluttes forløbet gennem tanker om processen og erfaringerne. Derudover skal ny viden organiseres i faglige kategorier både selvstændigt og i et fagligt fællesskab.


Så sagt med andre ord: vi undersøger problemet nærmere, finder en idé til løsning, afprøver den og vurderer, om den er god nok.


Der skal handling bag ordene!

Det helt centrale i FIRE-design er, at løsningen skal skabe en virkelig værdi for en eller flere i en praksissammenhæng. Der skal udvikles noget nyt, der skal handling bag idéerne! (Rohde, Lilian, Boelsmand, Jens; INNOVATIVE STUDERENDE (2016))

Comments


Skriv en kommentar

Indsend

© 2023 by Train of Thoughts. Proudly created with Wix.com

bottom of page