Efter den indledende process i fire-modellens forståelses- og idefase, er vi nu nået til det punkt i processen hvor vi for alvor skal få startet vores projekt op. Sjovt nok er det ikke altid at virkeligheden er som man havde ventet. Der opstår altid benspænd og forhindringer når man påbegynder nye projekter som kan være frustrerende men ifølge Sarasvarthys effektuerings teori er disse situationer en vigtig del af den innovative proces.
The lemonade principle går ud på at man på samme måde som man skal smage en lemonade til hvis den enten er for sur eller for sød også bliver nødt til at finjustere sit projekt hvis der opstår uforudsete problemer. For at skabe de bedste forudsætninger for at ens projekt bliver værdiskabende skal man kunne se muligheder i det der ellers virker begrænsende.
Da vi først kontaktede vores mulige samarbejdspartnere fandt vi hurtigt ud af at vores projekt ikke kunne lade sig gøre som vi oprindeligt havde tænkt. Vi havde håbet på udføre forskellige aktiviteter med de ansatte, som havde til hensigt at skabe et bedre arbejdsmiljø på nye måder. Men som følge af Corona epidemien måtte vi ikke komme ind på institutionerne eller lave aktiviteter med pædagogerne andre steder. Alt virkede til at gå i stå da det betød at mange af vores ideer nu ikke kunne benyttes. Efter en brainstorm kom vi dog forholdsvis hurtigt videre ved at finde på ideen til en sharebox der kunne bruges til at skabe værdi for personalegrupperne uden fysisk kontakt.
Efter at have arbejdet med vores projekt i nogle uger har vi opdaget at selvom man kan ønske at man stødte på færre udfordringer kan man udfra dem bedre forstå hvilke mangler ens projekt har eller hvad man kan gøre for at forbedre det der ikke virker.
Sarasvathy, S (2001): What makes entrepreneurs entrepreneurial. The Darden Graduate School of Business Administration
Comments